E-Jura

Stine Helles

Læs også

Cykelrytterne

Den perfekte hestehandel – facts og eksempel

”Glimrende ridehest! Men køber vil formentlig få de samme problemer med en ny hest.” Svarede skønsmand A. Skønsmand B konkluderede: ”Symptomerne følger rytteren.” Ding ding Jackpot tænkte jeg efter begge afhøringer, idet jeg repræsenterede sælger. Men nej. I sidstnævnte sag sagde blev sælger frifundet, men i førstnævnte sag fik køber medhold og Østre Landsret stadfæstede dommen med ordene: ”Vi ved intet om heste, men….”

Dommere er mennesker, og mennesker ser ikke verden, som den er. De ser verden, som de selv er, og i det danske retssystem er det meget sjældent at møde en dommer, som ved noget (brugbart) om heste.

Af samme grund anvender man skønsmænd, og retssagernes udfald er sjældent afvigende fra skønserklæringerne. Men skønsmændene kan være af meget divergerende kvalitet. En skønsmand mente, at han kunne besvare skønstemaet blot ved at se fotos af hesten. En anden skønsmand besvarede skønstemaet uden at have adgang til retssagsportalen, det vil han sige, han havde adgang, men han havde logget på med eget cpr.nr. i stedet for firmaets CVR nr.. En tredje skønsmand besvarede skønstemaet ud fra et andet retligt faktum end, hvad parterne de facto var enige om.

Endnu mere overraskende blev det med skønsmand C, hvor denne forekom at være såvel dyrlæge, berider og dommer. Skønserklæringen startede godt; at hestens funktionalitet i ryggen var afhængig af, hvorvidt den blev redet korrekt, og at de tætliggende torntappe/kissing spines ikke ville medføre smerter i så fald. 

Herefter beskrev skønsmandens køber som uerfaren, som hverken kunne samle hesten eller blot ride med kontakt på tøjlen, men skønsmanden sluttede med en clifhanger og konkluderede, at det var hesten, som havde ridemæssige problemer og derfor var uegnet som ridehest?!!! 

Den indledende skønsforretning kostede 35.000 kr., til gengæld fremsendte skønsmanden et honorarforslag på næsten 30.000 kr. for besvarelse af de supplerende spørgsmål (uden at se hesten eller foretage yderligere undersøgelser).

Et sådant honorar ville få selv en partner fra Kammeradvokaten til at rødme, og ses desværre at være generelle og medfører i praksis, at mange sager ikke ankes, idet retshjælpsdækningen er brugt op allerede i Byretten.

”Det farligste tidspunkt for en hest at leve, er det første år efter hesten er blevet handlet.” 

Oplyste skønsmand D ved min seneste retssag, hun angav netop skift af rytter og sammes manglende kompetencer, som en af de primære årsager til hestens  ændrede sundhedsbillede. SEGES og Landsudvalget for Heste anfører samme problematik, og at det vil få stor betydning for hestehandlen i Danmark, at Folketinget den 3. juni 2021 vedtog ændringen af Købeloven, således at heste som salgsgenstand nu bliver undtaget fra bestemmelserne vedrørende Forbrugerkøb.

Indledningsvis træder ændringerne først i kraft 1. januar 2022, men vil det ændre væsentligt på problematikkerne ved hesten som salgsgenstand og tvisternes behandling i retssystemet?

Hest venligst udlånt af Ylwa og Mats Woxmark – Dalecarlian Horseback Archery Academy https://en.beridetbagskytte.se/

Hest venligst udlånt af Ylwa og Mats Woxmark – Dalecarlian Horseback Archery Academy https://en.beridetbagskytte.se/

Den Danske Dyrlægeforening har i et høringssvar tilkendegivet, at de er klart imod lovændringen. I Ridehesten april 2021 angives forringelse af dyrevelfærd, sælgers oplysningspligt, match mellem køber og hest og formodningsreglen.

Dyrlæge Kenneth Engelund Lassen fra Den Danske Dyrlægeforening fremhæver[1] , at sælgere skal være mere ærlige, og at problemerne opstår, fordi hesten er blevet solgt til den forkerte ejer.

Men hvad menes med dette udsagn?

Det forekommer at være et urealistisk scenario, såfremt en sælger skulle påpege købers ridemæssige kompetencer og/eller nægte at sælge.  Det svarer til en bagerekspedient skal vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at sælge flødeskumskager til en stærkt overvægtig af frygt for en blodprop.

Da jeg skulle prøve motorcykel var det mere end et år siden, at jeg havde taget kortet, og jeg bad sælger opdatere mig på kobling og bremser. Jeg fik alligevel lov at prøve 8 forskellige motorcykler. Skulle min sælger havde nægtet at sælge til mig? Man bliver jo først en dygtig bilist eller rytter efter mange års erfaring og træning.

De nuværende og gældende forbrugerbestemmelser indeholder kun en vejledningspligt for en erhvervsdrivende. Risikoens overgang er som udgangspunkt på leveringstidspunktet – også i forbrugerkøb. Køber er herefter i henhold til lovgivningen ansvarlig for salgsgenstandens forringelse eller undergang, men som nævnt ovenfor, så ses der ofte i bedste fald uhensigtsmæssig retspraksis til købers fordel.

Formodningsreglen

Formodningsreglen forekommer misforstået. Der ses at være en udbredt vildfarelse, at så længe køber i et forbrugerkøb reklamerer senest 6 måneder efter handelstidspunktet (som nuværende lovgivning), så vil bevisbyrden for hestens  ikke-mangler påhvile sælger. Det er ikke korrekt.

Bevisbyrden påhviler altid sagsøger indledningsvis. Formodningsreglen i Købelovens § 77 a stk. 3 indebærer kun, at såfremt en påvist mangel viser sig hos hesten indenfor 6 mdr., så vil den erhvervsdrivende blive pålagt en omvendt bevisbyrde for at manglen ikke forelå på handelstidspunktet. Herudover finder denne formodningsregel slet ikke anvendelse, såfremt der er tale om en typisk brugsskade.

I den forbindelse vil jeg særligt fremhæve dyrlæge Linus Camitz som i Ridehesten udtaler: ”Hvis jeg kører min nye bil i grøften tre uger efter købet, er det min egen skyld. Men hvis man rider sin nye hest i stykker, så skal sælger af hesten stilles ansvarlig?” 

Det er netop problematikken. I det nuværende retssystem sondres ofte ikke kvalificeret mellem mangler og typiske brugsskader, og dommere kan have en tendens til at give køber medhold, uagtet skønsmanden oplyser om årsagssammenhæng mellem købers manglende kompetencer og hestens symptomer/mangler.

Brugsskader eller mangler

Ved sædvanlige salgsgenstande som telefoner og biler sondres der mellem mangler og typiske brugsskader, og Forbrugerklagenævnet har tidligere anført, at et stenslag i forruden samt fugtskader i mobiltelefoner er typiske brugsskader, hvor formodningsreglen slet ikke finder anvendelse. Der er med andre ord en mere systematisk tilgang og differentiering af mangler.

Erfaringsmæssigt vejledes mange købere og sælgere om, at de er beskyttet af en handelsundersøgelse. Men min opfattelse er, at det er falsk tryghed. Som fremhævet af skønsmand D, så er det farligste år for en hest – det første år efter handlen.

Det er her skaderne ses.  Det er meget vigtigt at gøre sig klart, at heste er biologisk materiale, som kan ændre sig fra dag til dag. Skønsmand D angav de mulige årsager til at skaderne: Alt skiftes ud – smed, foder, rytter, sadel, trænings intensitet, øvelser og rytterens dygtighed.

I min seneste sag var min modpart også i en vildfarelse om formodningsreglen. Jeg havde i Svarskriftet oplyst, at de påberåbte mangler var typiske brugsskader, som under alle omstændigheder ikke kunne tilbagedateres – uagtet at køber havde reklameret indenfor 6 måneders fristen.

Retten konkluderede helt i overensstemmelse med min påstand: ”Hesten var ikke halt på tidspunktet for handelsundersøgelsen”. 

Retten lagde herefter vægt på skønsmandens forklaring om, at fundene på scanningsbillederne hyppigt sås hos raske velfungerende hest samt at dyrlæger normalt kun kan tilbagedatere disse fund 3 uger.

For at vende tilbage til svaret fra skønsmanden i min indledning, så ser jeg det vanskeligt foreneligt med dyrevelfærd og glæde ved sporten, at køber havner i en cyklus, hvor denne muligvis vinder en retssag, ved at sælger pålægges ansvaret for det rigtige match. Herefter erhverver køber en ny hest, men oplever de samme problemer med den nye hest, fordi som skønsmand B sagde: Symptomerne følger rytteren..

Denne praksis forekommer uhensigtsmæssigt for alle tre parter og min formodning er, at den fortsætter uagtet lovændringen.